support@example.com

000012321545648

Hvem og hvad

Hvem og hvad

Homøopatisk behandling, hvor immunforsvaret boostes, er naturlig og effektiv uden bivirkninger og derfor en god behandlingsmetode for børn i alle aldre. Alle kan behandles med homøopati, fordi der altid tages udgangspunkt i hele mennesket og ikke kun i symptomer og diagnoser. Også gravide kan bruge homøopati, da behandlingen er uden toksiske bivirkninger.

De fleste sygdomstilstande, der optræder i barndommen, kan behandles homøopatisk. Bredt sagt kan såvel fysiske, emotionelle som mentale problemer behandles. Det kan være lidelser som gentagne mellemørebetændelser, hoste, astma, eksem, høfeber, allergi, hormonelle forstyrrelser, hud- eller fordøjelsesproblemer, hovedpiner, nervøsitet, lavt selvværd, angst, kronisk træthed, stress og andre mentale og emotionelle problemer som f.eks. ADHD eller depression. Mange kommer også når de ikke kan hjælpes længere i det almindelige sundhedssystem, eller har udiagnostiserede symptomer. Ofte kan homøopati også hjælpe på problemer efter vaccinationer.

Et besøg hos en klassisk homøopat må aldrig stå i stedet for en konsultation hos egen læge.

Man skal være opmærksom på, at en eventuel afslutning eller nedtrapning af anden behandling altid skal foregå i samråd med egen læge!

Homøopati er den hyppigst anvendte alternative behandlingsform i 11 ud af 14 europæiske lande, og er officielt anerkendt i: Ghana, Indien, Mauritius, New Zealand, Pakistan, Forenede Arabiske Emirater, Sydafrika og Zimbabwe. Desuden er homøopati integreret i det nationale sundhedssystem i en række lande: Brasilien, Chile, Indien, Mexico, Pakistan og England.